onsdag, marts 21, 2007

Oprykningen kom i hus..

Næstved Vk - Frederiksberg Volley 0-3 ( 15-25,17-25,18-25)

Vi sikrede os søndag en sikker oprykning og kan med to runder tilbage ikke længere hentes. Kampen søndag var den (med sidste års kval) 15 sejr i træk i kvalen og vi har i år en sætscore på 21-5. Der har været en god udvikling på holdet og vi er nu et etableret elitehold, som vinder på vores dårlige dage også. Målet bliver nu for klubben og holdet at rykke skridtet videre og blande sig i toppen af dansk volley. Det vil kræve en del nye spillere og mon ikke William Menzel kan tilføre holdet dette i den kommende sæson.

Kampen søndag er der ikke meget at berette om. Vi spiller en noget ukoncentreret kamp med for lidt fokus og vilje i vores spil. Vi er ikke skarpe nok i vores sideout, men holder et ok servepres og rimelig transitionsfase i kampen. Dette er nok mod et Næstved hold, som på dagen måtte undvære deres normale hæver og ikke havde meget at byde på i angrebet. De spiller dog glimrende forsvar og der var nogle gode lange dueller i kampen, dog primært fordi vi ikke er aggressive nok. Med kun en halvskadet center til rådighed fyldte Julie en centerplads og gjorde det glimrende til trods for lidt problemer med timingen..

Der mangler nu to kampe i sæsonen og for undertegnede de sidste to kampe som træner for holdet. Målsætningen har hele tiden været at vinde 10 ud af 10 kampe og derfor skal der stadig være fokus i de sidste par kampe og vi skal slutte af med at spille noget seværdigt og sjov volley.

Trænerteamet omkring holdet bliver næste år et andet og jeg håber at holdet vil fortsætte med at udvikle sig i de kommende år. Da mennesker er refleksive af natur og bagklogskabens ulidigt klare lys giver os nye perspektiver vil jeg i et andet indlæg beskrive sæsonen som helhed og mine to år som træner for holdet.

Ingen kommentarer: