Lørdag kl. 14 byder på årets andet lokalbrag på hjemmebane. Modstanderne på den anden side af nettet er den nuværende nr. 1 i eliten Lyngby Volley. Som mini skriver på sin blog er der lagt op til et tæt opgør mellem to hold som vil være meget opsatte på at cementere deres position i den gode halvdel af rækken.
Der er ingen tvivl om at der venter os en svær opgave mod et Lyngby hold og i særdeleshed en Pia Larsen, som viste forrygende form i sidste kamp mod Frederiksberg.
Vi kan dog for første gang i lang tid stille i nogenlunde stærkeste opstilling og mangler kun 1-2 som følge af skader. Formkurven de forgange uger har været støt stigende og vi glæder os til at møde et hold som virkelig sætter os under pres. Stabiliteten og skarpheden på dagen bliver de afgørende ingredienser i kampen.
Der er jo også en bagvedliggende historik i opgøret som kun er med til at gøre det hele mere interessant. Så kom ud i hallen og oplev det forrygende spil volley live.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar