torsdag, november 15, 2007

Weekendens kampe

Frederiksberg Volley - Gentofte Volley

Søndag byder på et gensyn med Fort Bullen for undertegnede og en del spillere, og det er altid sjovt at komme tilbage og spille på ens gamle hjemmebane. At det så ovenikøbet er en nøglekamp mellem to formentlig meget jævnbyrdige hold er kun med til at gøre det sjovere. Ser man på stillingen er der ingen tvivl om at det er en meget vigtig kamp for begge hold. Frederiksberg kan man en sejr bringe sig med i midterfeltet og for os er det vigtigt at holde kontakten med de førende hold i bestræbelserne på at komme i semifinalen.

Optakten til kampen er blevet hæmmet af at vi pt. er hårdt ramt af skader og ikke har kunnet træne helt optimalt. Dog bød mandag aften på en sejr over Brøndby uden en række af de spillere som ellers har været profiler hos os. Men faktum er at vi i kampen på søndag vil mangle en del spillere, heribalndt også nogle af profilerne.

Det giver omvendt mulighed for at bevise at vi i år har en bredere trup end de forgangne sæsoner. Det er formentlig ikke muligt i en sæson med 21 kampe at kunne stille stærkeste hold hver gang og vi har så langt været nogenlunde forskånet for skader, ihvertfald i kampene.

Jeg forventer at det bliver en tæt kamp og at holdet som er skarpest/har heldet på de afgørende bolde vinder. Jeg er sikker på det også bliver i en forrygende kulisse med forhåbentlig masser af tilskuere og larm. Det animerer altid til gode præstationer med et levende publikum. Mit tip bliver 3-2 til Gentofte.


Runden i øvrigt byder på flere interessante opgør. Må indrømme jeg ikke havde det store held med mine spådomme i sidste uge, men prøver igen.

Brøndby VK - Fortuna Odense

Her tror jeg på en sejr til Fortuna på 3-1. Vi spillede selv træningskamp mod Brøndby i mandags og de var ikke super spillende og får at have en chance mod Fortuna skal de være skarpe.

Holte IF - Aarhus Volley

Selvom Aarhus i sidste uge hev en imponerende sejr i Brøndby tror jeg stadig at hjemmeholdet løber med sejren. Historikken mellem de to hold taler også får en Holte sejr. Mit gæt bliver 3-1

Hik - Lyngby Volley
Her tror jeg ikke Lyngby smider sæt og det bliver en klar 3-0 sejr til udeholdet.

1 kommentar:

Anonym sagde ...

Jeg prøvede at spå om kampene 3-4 gange og kun 1 gang var jeg tæt på.

Så næste gang jeg roder mig ud i det bliver efter runde 20.

Nu må vi se om du har mere held :)

mvh
w